21 februar 2011

Sten omkring brønddæksel


Flot løsning på brønd i belægning

Det er altid en større opgave at lægge fliser, når der er brønde tilstede.

I dette tilfælde er opgaven at lægge fliser om et 60 cm brønddæksel, som er primært er din adgang til kloak.

Første skridt er at få hævet eller sænket brønddækslet, så det kommer i niveau med den nye rådhusbelægning. Der ligger som regel nogle betonringe under dækslet som kan fjernes, hvis der skal sænkes og der kan købes betonringe hvis der skal hæves. Du kan få ringe helt ned til 1 cm og du kan få koniske ringe, hvis du har brug for at rette den ene side af brønddækslet op.

Når brøndækslet er i niveau med den nye kommende rådhusbelægning, så skal udsmykningen laves. Der er lagt fliser og så skal der skæres i de fliser som støder op til. Der er lavet en cirkel som går 11 cm. udover brønddækslet for at få plads til chaussestenene.

Der skæres med vinkelsliber, husk høreværn, briller og maske, for det støver. Når fliserne er skåret til, så skal der sættes chaussesten, men som regel er der ikke plads til dem. De støder på brønden fordi de er for dybe. Hug eller skær chaussestenene over så de kan ligge der. Støb dem evt. ned i beton og fej over med grus eller stenmel.

Et udsmykket brønddæksel som det på billedet er smukt og dejligt at se på og løfter et eller andet sted belægningen.
Posted by Picasa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar