01 februar 2011

Holmegaardssten


Lækker terrasse i rækkehus

Stenene på billedet er holmegaardssten som også hedder herregårdssten og dragørsten. Kært barn har mange navne. Det er farve gråmix I ser på billedet.

Der lå en gammel flisebelægning før som blev pillet op. Herefter blev der udlagt ekstra grus, da der ikke var nok grus under den gamle belægning. Hvis jordbunden er hård, så er det nok med 10 cm. grus som underlag. I denne situation var det lige til at hæve belægningen, der var ikke nogen dørtrin eller havelåger at tage højde for (hæver du belægningen kan det være havelågen rammer på den nye belægning eller belægningen kommer for højt op i forhold til dørtrin og sokkel).

Der er gjort plads rundt om belægningen til at lave jordbed. Derfor er der ikke lagt grus ud her. Overskydende grus fjernes her og der udlægges muldjord.

Selve belægningen er lagt i 1/3 del forbandt med rulleskift omkring for ligesom at lukke belægningen inde og skabe en ramme. Belægningen er fejet over med grå stenmel som er ukrudtshæmmende. Grusset der er brugt er grus 0/8 mm.

For at anlægge sådan en terrasse skal man bruge afsætningspinde, snore, vaterpas, rør til aftræk af grus. Et langt lige brædt eller retskinne, en vibrator, fliseklipper eller fliseskærer og en god hammer.
Posted by Picasa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar