18 maj 2012

Blå rønne granitskærver

Blå rønne granitskærver vil vi gerne slå et slag for. Som navnet antyder har de noget med bornholm at gøre. De udvindes på bornholm, så køber du blå rønne, så køber du danske granitskærver og det er i sig selv tankevækkende - Vi skal værne om de produkter vi stadigvæk selv kan producere.

Blå rønne er også en flot skærv. Den er mørkegrå i farven henad koksgrå med røde sten i, så faktisk et flot farvespil som ikke er for ensformigt og heller ikke alt for sprælsk.

Hvad kan du så bruge blå rønne granitskærver til ?

Du kan bruge dem til ukrudtsbekæmpelse langs husmuren, hvor de vil pynte. Læg fiberdug ud først og så et lag på ca. 5 cm.

Husk at kantsikre fliserne med en lille smule beton eller grus afhængig af belastning, for ellers så rykker de yderste fliser sig, hvis de bare ligger op til nogle granitskærver.

Du kan også udlægge blå rønne granitskærver ud til skellet ved fortovet. Så er du fri for at luge ukrudt der de næste mange år. Husk også fiberdug her.

Til sidst kan du også anlægge ny indkørsel med blå rønne. Her skal du helst bruge størrelsen 11/16 mm. så du undgår at de sidder fast i dækkene på bilen. I bedene kan du også anvende størrelsen 8/11 mm.

Og så er det altså også fedt i sig selv at have historien med om at de er fra bornholm.

Sorte granitskærver i gammel indkørsel

Sorte granitskærver som belægning i indkørsel - hvordan gør jeg lige ?

Start med at vurdere underlaget som det er nu. Er det en gammel flisebelægning der er fjernet, så vil der i de fleste tilfælde være grus under, som er et for blødt underlag at lægge sorte granitskærver ovenpå.

Fjern i dette tilfælde grusset og udlæg i stedet for stabilgrus, gerne 15 cm lag, som vibreres med vibrator. Denne kan du leje i dit lokale byggemarked. Der skal naturligvis være plads til at lægge 15 cm. stabilgrus på for du kan jo ikke bare hæve niveauet sådan uden videre med mindre der er mulighed for det. 10 cm. lag stabilgrus kan også gå an.

Brug afsætningspinde til at markere niveauet, du kan så også sætte snore på kryds af afsætningspindene, herved får du mulighed for at udlægge både stabilgrus og granitskærver korrekt.

Samtidig har du bedre mulighed for at måle dig frem til den rigtige mængde.

Lægger du 10-15 cm. stabilgrus ud, så skal du ikke tænke på fiberdug, bare læg de sorte granitskærver på i et lag på ca. 5 cm.

Og husk så at det altså er nemmere og billigere at bestille for meget end for lidt, så rund op når du udregner mængden du skal bruge.

Og når du lægger materialerne ud, så starte et sted hvor du kender niveauet, da du ellers risikere at udlægge for meget og så bliver du ved med at udlægge for meget indtil du ikke har mere og så skal du bestille mere og mere.