21 september 2012

Sorte granitskærver til indkørsel

Ønsker du dig en ny indkørsel med granitskærver, så kan du kraftigt overveje at udlægge sorte granitskærver. Du skal vælge størrelserne 11/16 mm eller 16/22 mm.

Mindre størrelser er ikke anvendelige, da de sætter sig fast i bildæk og af en eller anden årsag har det med at flytte sig. Det har nok noget at gøre med vægten.

Hvis du har gamle fliser i din indkørsel skal du starte med at fjerne disse og så vurdere hvor meget grus der egentlig ligger nedenunder og hvor hård overfladen er efter fliserne er væk.

Er det rent grus, så skal det væk, så du kommer ned til en hårdere overflade fx. stabilgrus. Er dette ikke tilfældet så må du fjerne al grusset og så udlægge stabilgrus og vibrerer dette for at få en hård bæreflade til din bil.

Hvis du bare udlægger sorte granitskærver oven på grus, ja så ender det med dybe kørespor og en gang mudder når efterårets regn for alvor træder ind.

Hvis du mener at overfladen er hård nok og mest består af jord, så kan du udlægge en fiberdug får du udlægger granitskærverne.

Jeg vil dog anbefale følgdende: ny bund på 10-15 cm stabilgrus og så 5 cm. sorte granitskærver ovenpå.

Stabilgrusset skal vibreres inden der udlægges skærver.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar