18 maj 2012

Blå rønne granitskærver

Blå rønne granitskærver vil vi gerne slå et slag for. Som navnet antyder har de noget med bornholm at gøre. De udvindes på bornholm, så køber du blå rønne, så køber du danske granitskærver og det er i sig selv tankevækkende - Vi skal værne om de produkter vi stadigvæk selv kan producere.

Blå rønne er også en flot skærv. Den er mørkegrå i farven henad koksgrå med røde sten i, så faktisk et flot farvespil som ikke er for ensformigt og heller ikke alt for sprælsk.

Hvad kan du så bruge blå rønne granitskærver til ?

Du kan bruge dem til ukrudtsbekæmpelse langs husmuren, hvor de vil pynte. Læg fiberdug ud først og så et lag på ca. 5 cm.

Husk at kantsikre fliserne med en lille smule beton eller grus afhængig af belastning, for ellers så rykker de yderste fliser sig, hvis de bare ligger op til nogle granitskærver.

Du kan også udlægge blå rønne granitskærver ud til skellet ved fortovet. Så er du fri for at luge ukrudt der de næste mange år. Husk også fiberdug her.

Til sidst kan du også anlægge ny indkørsel med blå rønne. Her skal du helst bruge størrelsen 11/16 mm. så du undgår at de sidder fast i dækkene på bilen. I bedene kan du også anvende størrelsen 8/11 mm.

Og så er det altså også fedt i sig selv at have historien med om at de er fra bornholm.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar